Vin Santo San Lorenzo 2013 Bibbiano

Vin Santo San Lorenzo 2013 Bibbiano

Topvine Bibbiano Vin Santo 2013

Vin Santo San Lorenzo 2013 Bibbiano

DKK 300,00

In stock

DKK 300,00

Fremstillet af tørrede Sangiovese druer, der presses og gæres og lagres i mange år, uden genopfyldning, på små caratelli, små fade, der kan være lavet af forskellige træsorter.

Brunligt gylden eller dyb ravfarve. Noter af nødder og måske især mandler, tørret abrikos og fersken og svampe. Moderat sødme og stor smagslængde.

Availability: 3 på lager Varenummer (SKU): I20131003

Beskrivelse

Vin Santo San Lorenzo 2013 Bibbiano er med 100% økologisk håndhøstede Sangiovese druer. De grønne druer Malvasia del Chianti og Trebbiano Toscano, men nu fremstilles af 100% Sangiovese, er dedikeret til den hellige Lorenzo, der er skytshelgen for Bibbianos gamle kapel. Type- og farve-mæssigt hører denne Vinsanto således hjemme i en kategori, for brunligt eller rødligt farvede vine, der ofte kaldes Occhio di Pernice, der henviser til farven på agerhønens øje. Vinsanto – måske: den hellige vin, idet navnets oprindelse er omdiskuteret – er en klassisk toscansk og vel også umbrisk dessert- eller meditationsvin, der kan variere fra det helt tørre til det meget søde. Bibbianos version er afrundet og med moderat sødme og bringer aromatisk visse mindelser om en Amontillado-Sherry, om end den er ganske sin egen og har mange anvendelser, enten alene, eller både i forbindelse med det salte og søde køkken.

Serveringstemperatur bør ligge på 5 grader. Passer perfekt til et bredt udsnit af mandelkager, lette desserter, Foie gras terrine, medium modnede oste, anretning med Pecorino Toscano, valnødder og honning. Det er en perfekt all-round dessertvin, som også gerne drikkes uden mad.

Vin Santo San Lorenzo 2013 Bibbiano har en levetid på op til 5-20 år fra produktionsåret. Der produceres næsten igen flasker af denne vin..

Vin Santo San Lorenzo 2013 Bibbiano er ikke den eneste vin Topvine forhandler. Vi anbefaler gerne Bibbiano – Chianti Classico Riserva fra 2016, læs mere om rødvinen her. Klik på linket her og se de andre vine fra Bibbiano.

Læs mere om vingården:

Bibbiano ligger i Castellina in Chianti. Castellina var, med Gaiole, Radda og Greve, blandt de fire oprindelige kommuner i Chianti Classico, der nu omfatter i alt ni kommuner. Bibbiano ligger i et område, hvor der med sikkerhed er dyrket vin og oliven siden 1100-tallet. Ejendommen er grundlagt i 1865 af familien Marzi Marrocchesi. Familien har i alt 220 ha jord, hvoraf størstedelen er beplantet med skov og oliventræer.

Ejerne

De nuværende ejere, Tommaso og Federico Marzi Marrocchesi, har i alt 28 ha til rådighed for  vinproduktion. De får hjælp af ønologerne Giulio Gambelli og Stefano Porcinai. Orienteringen for vinproduktionen søger at forene det traditionelle med det moderne. I dag ejer familien 28 ha. fordelt på to marker: Capannino og Montornello, der ligger små tyve kilometer nord, nordvest for Siena. I forhold til andre Chianti-producenter hører Bibbiano blandt de absolut mindre.

Vi har taget Bibbiano ind i sortimentet af flere grunde. Vinhuset laver venlige og imødekomne Chianti, og priserne er i forhold til kvaliteten meget konkurrencedygtige. Man koncentrer sig vinmæssigt ikke hos Bibbiano om andet end at lave god Chianti. I alle Bibbianos Chianti benytter man sig af de traditionelle druer. Her bruges ingen Merlot eller Cabernet Sauvignon til at gøre vinene mere internationale. I stedet arbejder Bibbiano ligesom andre gode Chianti-producenter med at forbedre Chianti. Den traditionelle Chianti indeholdt f.eks. en lille andel, hvide druer, hvilket de fleste i dag er enige om forringede vinen.

Senere tillod man en andel franske druer i Chianti. Vinene blev mere ’internationale’ og man spurgte sig selv, hvorfor drikke Chianti, hvis det skal smage som så meget andet. Den sidste udvikling går hen imod at benytte de lokale blå sorter, men selvfølgelig udnytte den viden man har i dag til at lave rene Chianti uden ’staldpræg’. Man går til markarbejdet med en seriøsitet, hvilket ses i form af grønthøstning og i den manuelle udvælgelse af druerne.

Det har resulteret i tre flotte Chianti, der alle viser et meget fordelagtigt pris/kvalitetsniveau. Selv den almindelige standard Chianti viser koncentration, typicitet og har en flot ren smag. Derudover laver Bibbiano også en enkeltmarks Chianti ’Montornello’, hvor der hovedsageligt benyttes Sangiovese (piccolo), medens der bliver brugt Sangiovese Grosso fra gamle vinstokke til den anden enkeltmarks Chianti ’Capannino’, som også er husets Riserva.

Læs mere om vingården, klik her.

Yderligere information

Producent

Årgang

Druesort

Dyrkningsmetode

Økologisk

Land

Område

Drikkes til

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.


Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

You've just added this product to the cart: