Tranum Mølle Destilleri

Tranum Mølle Destilleri deltog i 2019 i Berlin International Spirits Competition, som er en stor årlig tilbagevendende bedømmelse af spiritus produkter fra hele verdenen. De valgte at sende tre gins i håbet om at de så havde en lille chance for at få en eller anden udmærkelse. Succés ville være blot at få en enkelt bronze…det kunne være sjovt at skulle sætte et lille ekstra klistermærke på en af deres gins.

Resultatet var…uventet og vildt. Helt uden for deres fatteevne!! Alle Tranum Mølle Destilleris gins fik topvurderinger: To guld- og en sølvmedalje. Deres Trinity og Spicy Gins fik hver en guldmedalje, hvilket betød et dommerne “elskede dem” og Botanic fik en sølvmedalje som tegn på at dommerne kunne “lide den”. Resultatet var desuden at Tranum Mølle Destilleri blev kåret til Årets Gin Destilleri i Danmark 2019.

Ulrik Mose Schade og hans kone Hanne står bag destilleriet. Ulrik har tidligere brygget øl men efter mange års betænkligheder endelig kastet sig ud i dette nye eventyr.

Selv beskriver han sig som naiv og vælger, at tro det er, fordi han ved, hvad der smager godt. Det er den indstilling, han bruger, når han brænder spiritus. Nogle rejser den halve klode rundt for at finde råvarer. Andre mener, at netop de lokale urter og det vand, de har i nærheden, er det bedste. Og Ulrik er af den sidste opfattelse.

Du har lige føjet dette produkt til indkøbskurven: