Famille Hauller

Famille Hauller er om nogen en familie virksomhed. Siden François-Joseph Hauller i 1776 plantede de første vinstokke i Dambach-La-Ville, Alsace, er familien nu oppe på 8. generation. Gennem 1970erne delte man produktionen op i 4 linier. Siden 2015 er det de 2 brødre Ludovich og Guillaume Hauller  som kører forretningen. Begge personer er ivrige winemaker. Deres første opgave var at produktudvikle nye vine. Brødrene udvalgte de bedste druer fra de største marker og lancerede  en ny serie HAULLER Fréres Collection. Serien består af Pinot Noir, Pinot Gris, Riesling og en crémant med Chardonnay. Der er produceret 1776 flasker af hver slags i respekt for starten af Famille Hauller.

Famille Hauller dyrker idag vin på 3 af de 51 Grand Cru marker i Alsace. Disse exceptionelle områder er Frankstein Grand Cru, Winzenberg Grand Cru og Zinnkoepflé Grand Cru, som hver især har unikke jordforhold. Her er tale om klasse Gewurztraminer, som heldigvis er forskellige i stil.

I foråret 2018 lancerede Hauller en ny serie, nemlig Héritage. Man har her udvalgt druerne (Pinot Noir, Riesling og Pinot Gris) fra de ældste parceller. Vinflasken er indgravet med familiens originale emblem.

Dambach-La-Ville, som er en af de største vinbyer, ligger halvvejs mellem Strasbourg og Colmar. Samtidig er der kun 10 min. i bil til Haut-Koenigsbourg Castle. Vinene fra Dambach-La-Ville og specielt marken Frankstein Grand Cru er kendt for elegance og finesse.

Vi har siden 2018 haft import af de største vine fra Famille Hauller. Rigtig mange vil give os ret i – at deres Pinot Noir – er blandt det allerbedste fra Alsace.