Crystallum Wines

Crystallum fra Walker Bay er et godt bud på Sydafrika’s næste kult-vinhus. Vinene fra Crystallum er fremstillet af Andrew og Peter-Allan Finlayson, som etablerede Crystallum Wines i 2007.

Andrew og Peter-Allan Finlayson er født ind i vinens verden, idet deres far Peter Finlayson er kældermester på Bouchard Finlayson. Denne vingård ligger også i Walker Bay området.  Tidligere arbejdede Peter Finlayson på Hamilton Russell Vineyards, men han valgte at starte for sig selv i 1990.  Brødrene er 3. generation af Finlayson winmagere, og sønner til den mand der blev pioner med at lave Pinot Noir i Hemel-en-Arde valley.
Andrew er arkitekt og Peter-Allan studerede filosofi og økonomi ved universitetet i Stellenbosch, men ret snart trak lysten til vinproduktionen i dem, og de er nu tilbage i vinproduktionen og laver  nogle fantastiske Chardonnay og Pinot Noir.

Andrew og Peter-Allan er i færd med at bygge deres nye vinkælder på et område, som hedder Crystal Kloof. Crystal Kloof ligger mellem Hermanus og Stanford, 170 km øst for Cape Town. Dette er et idealt sted til at fremstille de bedste Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Chardonnay vine i Sydafrika, som følge af det relativt kølige klima.

Crystallum Wines producerer kun 15.000 flasker pr. år og dette er i ånd med Andrew og Peter-Allan’s filosofi, idet de ønsker en lille, intim produktion, hvor kvaliteten er i top. Hos topvine har vi taget følgende i sortimentet, Crystallum Mabalei, Paradisum og Clay Shales.

Der kommer kun ca. 60 flasker til Danmark om året. De 24 af dem er her, så længe lageret rækker…

Læs mere om vingården, klik her.